Anderledes brunch hos Grav7Bistro

    Gravensgade 7, 9000 Aalborg Tlf.: 31 33 64 72

    Grav7Bistro har til huse centralt i Teaterkvarteret – her nærmere betegnet Gravensgade 7. Det er midt i det populære historiske kvarter, hvor du både kan finde en masse kulturelle oplevelser og shoppingmuligheder. Navnet på bistroen peger i retningen af det franske køkken, men på menukortet finder du et sammensurium af forskellige retter fra både det franske og italienske middelhavnskøkken.

    Hos Grav7Bistro er konceptet social dining og den gode, fælles madoplevelse. Det betyder, at deres retter serveres til deling, så I kan komme til at smage forskellige retter. De producerer deres mad fra lokale danske råvarer, men tager inspiration fra det franske og italienske køkken. Hvis det lyder som noget for dig, så skal du også prøve deres lækre brunch.

    Brunch á la det franske og italienske

    Hvis du i forvejen er forelsket i det franske og italienske køkken, vil du uden tvivl elske Grav7bistros brunch. Der er ikke sparet på de forskellige smage, og det er en anderledes brunchoplevelse, end hvad du muligvis er vant til.

    Til deres brunch bliver du forkælet med en masse gode sager – blandt andet lækre kødpålæg såsom skinke af uldgris, ventricina (en italiensk salamipølse) og røget okse-fennikel salami. Du kan også prøve at smage nduja, som er en særlig krydret smørbar svinepølse, der serveres på toast og godt toppet med 24 måneders reven parmesan.

    I den mere “lette” og grønne afdeling får du mascarpone med kvæde marmelade, sæsonens grøntsager, pocherede æg i tomatsauce med svampe og trøffel samt tomat carpaccio med økologisk stracciatella. Og så bliver det ikke mere italiensk end noget lækkert surdejsbrød med oliventapenade.

    Med serveringen får du også et glas kold æblemost eller friskpresset appelsinjuice samt en varm drink. Du bliver virkelig forkælet, og du vil uden tvivl blive dejligt mæt på de mange smage og lækre råvarer, når du bestiller brunch hos Grav7bistro.

    Deres suveræne brunchanretning kan bestilles alle dage fra 10.30-13.00. I weekenden er der lige tilføjet en time ekstra, så syvsoverne kan nå at være med. Hvis du skulle besøge Grav7Bistro efter deres brunchservering er ovre, kan du også gå på opdagelse i deres formidable frokostkort. Her kan du vælge mellem flere forskellige variationer af pasta og pizzaretter. Måske du skal prøve deres linguine med blæk, hjertemusliner og blåmuslinger? Eller bianco pizza der serveres med gedeost, rucola, zucchini, mynte og pistaciepesto?

    Hvis du vil synde med en god portion kulhydrater, som man nu kan få behov for, så skal du svinge forbi Grav7Bistro til brunch eller frokost! Uanset hvad du vælger, bliver det med sikkerhed velsmagende!

    FAQ BOKS

    Hvor kan jeg finde Grav7Bistro?

    De har adressen Gravensgade 7, som er tæt på Aalborg Historiske Museum.

    Hvordan er prislejet hos Grav7Bistro?

    Prislejet er middel. Med det delevenlige koncept kan du prøve flere retter på samme tid.

    Hvornår åbner Grav7Bistro?

    De har åbnet tirsdag til søndag kl. 12.00 – 22.00. Mandag har de lukket.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Aalborgs bedst brunchsteder

    Smag Aalborgs bedste brunch på Café Spiret

    Når vi siger Aalborgs bedste brunch, så mener vi det. Café Spiret har vundet prisen i

    En afslappet pause fra hverdagen hos På Fjorden

    Hvis du er i centrum af Aalborg by og har brug for en lille pause fra