Café Aktuel – dit nye favorit brunchspot

    Budolfi Pl. 4, 9000 Aalborg Tlf.: 98 12 50 50

    Budolfi Plads danner rammen for en række kulturelle og gastronomiske oplevelser. Det er et hyggeligt og imødekommende bymiljø, hvor du kan slentre rundt og opleve den spændende byudvikling, hvor der er grønne oaser og mange fine spisesteder. Budolfi Plads er blevet til et populært spot for aalborgenserne, og man forstår godt hvorfor. Det stod færdigt i 2017 og har siden da kun vokset sig større og mere populært med årene. Det er et slags bindeled for de mange nærliggende caféer og det generelle charmende nordjyske byrum. 

    Hvis du mangler et nyt sted, hvor du kan få en brunch, der bare siger spar to, så er det hos Café Aktuel. Caféen har nok byens bedste helårsterrasse, hvor du kan sidde udenfor og slikke sol, imens du spiser lækkert mad og tager Aalborg by ind til dig. 

     

     

    Unikt brunchkoncept hos Café Aktuel

    Hos Café Aktuel vægtes den mere nærende og originale brunchoplevelse, fremfor en traditionel brunch som vi kender den. Derfor kan du vælge mellem velsmagende og spændende brunchretter, der kan imødekomme alle dine smagsløg. 

    Du skal vælge mellem tre varianter fra deres menukort, som du ønsker på din brunchanretning. Det kan være et stykke ristet surdejsbrød med scrambled eggs med cheddar, røget laks, tomat eller grøn mayo. Eller du kan erstatte æggene med hakket oksekød, karamelliserede løg og et spejlæg. For dem der elsker det amerikanske køkken, kan du også vælge ægte fried chicken, der serveres med chili mayo eller amerikanske pandekager med bøf af hakket oksekød, aioli, cheddar, avocadocreme og chimichurri af soltørret tomat og peberfrugt. 

    Hvis du er veganer eller vegetar, har du også spændende valgmuligheder. Måske du skal vælge deres hindbær-chiagrød med kiwipure, perler af jordbær og ristet kokos? Eller en frugtbowl bestående af granatæble, karamel og friske bær? Der er noget til alle og enhver. Problemet må nærmest være, at du vil få svært ved at vælge imellem de mange spændende retter, der går lidt udover de klassiske brunchretter, som man kan få mange andre steder. 

     

     

    Foruden at være et oplagt brunchspot for dig og dine venner eller veninder, kan du også besøge Caféen til en fyraftensdrink. Med deres store helårsterrasse kan du sidde udenfor og nyde starten på weekenden med deres pæne udvalg af diverse øl, vin og drinks. Du kommer ikke mere centralt i Aalborg by, og måske du kan fristes af Café Aktuels aftenkort også?

    Så skynd dig at booke et bord til weekenden eller til en hverdag, hvor du lige vil forkæle dig selv med en godhjertet brunch i hyggelige omgivelser. 

    FAQ BOKS

    Hvad er Café Aktuels åbningstider?

    De har åbent søndag til torsdag fra kl. 09.30-22.00. Fredag-lørdag holder de åbnet indtil kl. 01.00.

    Hvor kan jeg finde Café Aktuel?

    Du kan finde dem på Budolfi Plads 4.

    Kan jeg få andre madalternativer, hvis jeg har en særlig diæt?

    Ja, det kan du. De tilbyder både laktose- og glutenfri alternativer. Herover har de også vegetar- og veganske retter på kortet. Det er markeret med et symbol.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Aalborgs bedst brunchsteder

    Smag Aalborgs bedste brunch på Café Spiret

    Når vi siger Aalborgs bedste brunch, så mener vi det. Café Spiret har vundet prisen i

    En afslappet pause fra hverdagen hos På Fjorden

    Hvis du er i centrum af Aalborg by og har brug for en lille pause fra