Café Peace – hyggelig café i hjertet af Aalborg

    Bouldevarden 4, 9000 Aalborg Tlf.: 70 70 71 03

    Hvis du elsker brunch og en god, men stille start på dagen –ja, så skal du spise brunch hos Café Peace. Som navnet indikerer, vil du sidde dejligt afslappet med dit måltid, som du både kan nyde indenfor i deres hyggelige lokaler eller udendørs, hvor de også har udeservering.

    Café Peace ligger i hjertet af Aalborg, her nærmere betegnet i Teaterkvarteret. Dette område er kendt for sine mange spisesteder, og derfor skal du ikke gå langt for at finde noget, der ville lyde fristerende for dig. Café Peace åbner tidligt for de morgenfriske, hvor der serveres god kaffe, lækker brunch og en hyggelig stemning, imens Aalborg langsomt vågner op omkring dig.

    Ægte brunchklassikere hos Café Peace

    Hos Café Peace kan du spise dig mæt i de klassiske brunchretter. Caféen byder nemlig på et varieret menukort til morgenmad og til brunch. Derfor kan du finde lige præcis det, du er i humør til.

    Du kan for eksempel kaste dig over Peace Brunch bestående af en række lækkerier – blandt andet følgende: økologisk yoghurt, passionssirup og granola, oste fra Thise og Arla Unika med marmelade fra Hybengården, en smørcroissant, scrambled eggs, slagterpølse og sprød spansk bacon samt avokadomousse og italiensk parmaskinke med soltørret tomatpesto. Det hele afrundes naturligvis med det søde, som er en hjemmebagt brownie med saltkaramel. Du får altså hele umamioplevelsen, når du bestiller en Peace Brunch.

    Der fås også en mindre brunchversion, der hedder “Komplet Morgen”. Her er scrambled eggs udskiftet med et spejlæg, samtidigt med at du stadigvæk får det lækre spanske bacon samt marmelade fra Hybengården, Arla Unika skiveost, italiensk skinke, avocado med sesam og friskbagt brød med smør.

    Andre morgenmadsfristelser på kortet

    Hvis du ikke har den store sult i de tidlige morgentimer, kan du også finde mere lette og ligetil retter hos Café Peace. Caféen sætter nemlig en dyd i at levere et varieret menukort, så du kan finde dine favoritter, imens du sidder i gode og hyggelige rammer.

    Menukortet disker for eksempel op med en Peace Croque Madame, ristet rugbrød og avocado eller en lunch laks, der består af koldrøget laks med avokado, sesam og scrambled eggs. Hvis du foretrækker noget simpelt, men godt, så har de også en valnøddebolle, der kommer med årstidens Arla Unika ost samt marmelade og smør. Til den søde tand frister Café Peace også med pandekager, der er lavet ekstra luftige med et amerikansk twist, og som serveres med sprødt bacon, blåbærsirup og smør.

    Du får altså en masse muligheder hos Café Peace. Der er vist ikke andet at sige end god fornøjelse og god appetit!

    FAQ BOKS

    Hvor kan jeg finde Café Peace?

    Caféen ligger på adressen Boulevarden 4 – den finder du i det populære Teaterkvarteret.

    Hvornår åbner Café Peace?

    Café Peace holder åbent mandag-onsdag kl. 08.00-22.00. Torsdag til lørdag til kl. 23.00. Om søndagen åbner de først kl. 09.00 og lukker 17.30.

    Kan man få brunch for børn hos Café Peace?

    Ja, det kan du. Café Peace har lavet en særlig brunchanretning til børn under 12 år.

    Find vej her

    Top 3

    Brunch

    Nyd en brunch med dine nærmeste i smukke omgivelser på en af Aalborgs bedst brunchsteder

    Smag Aalborgs bedste brunch på Café Spiret

    Når vi siger Aalborgs bedste brunch, så mener vi det. Café Spiret har vundet prisen i

    En afslappet pause fra hverdagen hos På Fjorden

    Hvis du er i centrum af Aalborg by og har brug for en lille pause fra